Kryptkirken
Kryptkirken (omkring 1060) er Nordens ældste, hvælvede stenkirke og det ældste rum i Aarhus. Den blev bygget af biskop Christian som en trefoldighedskirke - det vil sige en kirke for treenigheden: Faderen, Sønnen og Helligånden. Treenigheden afspejles i arkitekturens tre skibe og tre apsider, der har haft et alter hver.
Kirken er bygget i frådsten og marksten, og vægge og piller har været dækket af et pudslag, der stadig har svage rester af kalkmalerier. Under gudstjenesterne stod menigheden på gulvet og sad på de indmurede bænke i siderne.
Da dominikanermunkene kom til Aarhus i midten af 1200-tallet, blev kirken overdraget til dem. Munkene nedrev stenkirken og påbegyndte opførelsen af en ny kirke med tilhørende kloster. Kryptkirkens historie forsvandt i de følgende århundreder, men på et tidspunkt skete der en opdeling af kirkerummet, og den ene del er blevet brugt til redskabs- og brændselsrum.
Kryptkirken blev opdaget under gulvet i Vor Frue Kirke under en omfattende renovering i 1955. Under renoveringen, der foregik under ledelse af Nationalmuseet, blev der blandt andet afdækket en barne- og en voksengrav. Man ved ikke præcis, hvornår Kryptkirken blev glemt og fyldt med murbrokker. Men fund i Kryptkirken vidner om, at den har været brugt som kirke i 1300-tallet, senere som dominikanernes brændselsrum og siden som begravelsesplads.
Kryptkirken er restaureret med de oprindelige materialer og bruges i dag til både gudstjenester, dåb og vielser.
Åbykrucifikset, der hænger i Kryptkirken, er en kopi af det ældste krucifiks fundet i Danmark. Det originale Åbykrucifiks (cirka 1050-1100) er fundet i Åby Kirke ved Aarhus og hænger i dag på Nationalmuseet. Det er et typisk romansk krucifiks, og det er kun i Norden, at Kristus afbildes på denne måde: Klædt som en fyrste med et overskæg, der er karakteristisk for vikingernes hårmode. Han er skildret som en stærk konge, der ved sin korsfæstelse sejrer over døden. Sådan en konge mindede vikingerne om den nordiske krigergud Thor.
