Udgivet tir d. 10. dec 2019, kl. 13:14

At give er at få

Så er det allerede jul igen, og som sædvanlig er det lidt af en kamp at fastholde det egentlige perspektiv på den begivenhed. Jesu fødselsdag forsvinder nemt i stress, powershopping og anden ukristelighed. Nemt er det heller ikke at finde gode julefilm, der bevarer julens perspektiv uden at forfalde til det sentimentale.

Løsningen er Frank Capras It’s a Wonderful Life (Det er herligt at leve) fra 1946, verdens bedste julefilm, som begynder juleaften i den lille by Bedford Falls. På lydsporet høres en række bønner for George Bailey. Bønnerne rækker op blandt stjernerne, hvor Gud hører dem og beslutter at sende George en hjælper: skytsenglen Clarence. Gud véd nemlig, at George en time senere vil forsøge at begå selvmord, og Clarence skal i løbet af den tid lære ham at kende. Sammen med skytsenglen ser vi da filmen om Georges liv.

Historien viser sig langtfra at være entydig. Ganske vist er George et godt menneske, men hans liv har ikke af den grund været fri for modgang og skuffelse. Tværtimod har hans godhed og hjælpsomhed oftest temmelig uheldige virkninger for ham selv. Som dreng redder han således sin lillebror fra at drukne, men det forårsager, at han selv bliver døv på det ene øre. Og da han arbejder for en apoteker, opdager George, at apotekeren kommer til at fylde gift i nogle piller – da George gør opmærksom på fejltagelsen, får han en dragt prygl.

Fra George var en lille dreng, har han haft lyst til at se verden. Han skal på universitetet og vil senere bygge noget stort. Men da han skal af sted, får faderen et slagtilfælde og dør. Og George vælger i sin godhed at blive hjemme for at overtage familiefirmaet, et bygge- og låneselskab, som hjælper småkårsfolk igennem depressionsårene i 1930’erne.

George kommer ikke på rejse og ikke på universitetet. I stedet forærer han sine uddannelsespenge til lillebroderen, som på universitetet bliver sportsstjerne og senere bliver velhavende, forsker og krigshelt. Og George? Ja, han bliver gift med Mary, som han elsker højt, og får fire børn, men til hans stilfærdige, men umiskendelige sorg må han blive i Bedford Falls.

En juleaftensdag ankommer statsrevisionen til firmaet, samtidig med at Georges rare, men småtbegavede onkel forlægger en stor sum penge. Og da, med udsigten til fallit, skandale og fængsel, bryder George sammen. Foran familien kommer naget over hans tilværelse frem. Han mener, det var bedre, hvis han ikke var blevet født, og han går ned til floden for at tage sit liv.

Skytsenglen viser ham, hvordan andres liv da var blevet: broderen døde, apotekeren forgav kunden og kom i fængsel, Mary blev ugift bibliotekar, og byen blev en usalig blanding af usle fattigboliger og forlystelsesbuler.

Som englen konkluderer: ”Mærkeligt, ikke? Et menneskes liv berører så mange andre”. Fordi George har betydet så meget for andre mennesker, har han haft et vidunderligt liv. Og da han forstår det, løber han jublende hjem til byen, firmaet og sin familie. Imedens har Mary fortalt folk om situationen, og alle har samlet ind. Alle dem, som George har hjulpet, har givet til den, der selv gav så meget. Og det er denne julefilms morale. At den, som giver, skal få. 

Glædelig jul!

Ved sognepræst Anders Thyrring Andersen

Kategorier Præsternes ord