Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Drop in-vielse

JUN
24

Drop in-vielse


Lørdag d. 24. juni 2023, kl. 13:30
Vor Frue Kirke, Frue Kirkeplads 3, 8000 Aarhus C
Sognepræster i Aarhus Domsogn
Drop in-vielse

Vor Frue Kirke åbner kirkedørene til en festlig eftermiddag med drop in-vielse og inviterer alle, der har lyst til at blive gift, til bryllupsfest. 

Vielserne foregår i Vor Frue Kirke, Klosterkirken og Skt. Nikolai Kryptkirke, der alle ligger i samme bygningskompleks på Frue Kirkeplads 3 i hjertet af Aarhus. Organisten fylder rummene med stille musik.  

Efter vielserne byder menighedsrådet alle nygifte par på kransekage og et glas bobler.

OBS! OBS! OBS! 🤔

Der er lige nu problemer med teknikken på borger.dk.Derfor: hvis I oplever tekniske problemer, når I skal udfylde ægteskabserklæringen, så ring til 8940 2222 (Aarhus Kommune) og bed om at tale med vielseskontoret. Der er åbent i dag torsdag 22/6 kl. 9-16 og i morgen fredag 23/6 kl. 9-12.

Hvis I ringer inden for disse tidsrum, kan I nå at få prøvelsesattesten i tide til at blive gift på lørdag. 😊

Sådan fungerer det 

Forberedelser

Betingelserne for at blive gift denne dag er følgende:

1) mindst én af jer skal være medlem af folkekirken

2) I skal medbringe gyldig prøvelsesattest. Denne bestilles på borger.dk, hvor I udfylder og signerer en ægteskabserklæring.

Husk at notere "Drop in-vielse i Vor Frue Kirke" i bemærkningsfeltet. Når ægteskabserklæringen er godkendt, får I godkendelsen tilsendt i jeres e-boks i form af en prøvelsesattest. Prøvelsesattesten er dokumentationen for, at I opfylder betingelserne i ægteskabsloven. Har I ikke adgang til printer, kan I videresende den til vorfrue.sognaarhus@km.dk.


På selve dagen 

Når I ankommer til Vor Frue Kirke, står præster og kirkens øvrige personale klar til at sørge for alt det praktiske. Hvis I kommer uden følge, stiller kirken vidner til rådighed til jeres vielse.

Alle par er velkomne! Der gælder ingen tilknytningskrav denne dag.