OKT
06

Kirsten vil fortælle om synet på Eva som Adams hjælper og om syndefaldets konsekvenser for synet på kvinder i kristendommen. Hun vil vise, hvordan de gammeltestamentlige love angående kvinder umiddelbart virker kvindeundertrykkende, men måske alligevel stadig er relevante at diskutere. Vi skal se nærmere på kvindens rolle i forhold til familie og slægt ud fra fortællingerne om Sara, Rebekka, Lea, Rakel og Tamar. Foredraget slutter med Salomos Højsang og dens syn på kvinden. Bag hele foredraget ligger spørgsmålet, om vi stadig kan have udbytte af at høre om disse kvinder, og om de kan være med til at give os brugbare visioner om en menneskeværdig fremtid?
Fredagsmøder er fællessang, foredrag og kaffe på kanden den første fredag i måneden kl. 14.00-16.00. Vi mødes i Skt. Nikolai Gården, Vestergade 21. Det koster 20 kr. inkl. kaffe og kage, som betales kontant eller med mobilepay på dagen.
Vel mødt!